Projektbaseret læring fremmer fordybelse og elevinvolvering
For at skabe de bedste muligheder for fordybelse, motiverende elevinvolvering og eksperimenterende undervisning foregår 18 uger om året som PBL-forløb på Stigsborg Skole.
Eleverne arbejder med virkelighedsnære og meningsfulde emner
I et PBL-forløb arbejder eleverne om og med verden udenfor skolen. Vi involverer derfor forældre og lokalsamfundet for at tilegne os viden og få feedback på virkelighedsnære og meningsfulde emner.
Fysiske produkter besvarer engagerende spørgsmål
Eleverne samarbejder om at skabe fysiske produkter, der besvarer et styrende og engagerende spørgsmål i projektet.
Alle fag er med til at belyse spørgsmålet, som kan være en undren, et problem eller en designudfordring.
Eksempler:
Hvad er et godt hjerte?
Hvordan kan vi gøre vores legeplads mere pindsvinevenlig?
Hvordan kan vi skabe vores egen bæredygtige virksomhed?
Hvordan kan vi designe en maskine, der hjælper med at...?
Eleverne formidler proces og produkt for et autentisk publikum
Til PBL-fremvisninger formidler eleverne i grupper om deres produkt og læreproces for et nysgerrigt og autentisk publikum.
Fælles udforskning styrker både læring og trivsel
Efter 5 års skoleudvikling med projektbaseret læring peger data på, at den fælles udforskning, fordybelse og nysgerrighed fremmer både elevernes og lærernes læring og trivsel.
Samarbejde med nationale og internationle partnere
Vi samarbejder med Børn og Unge i Aalborg, Aalborg Universitet og andre PBL-skoler i Danmark, Grønland, Norge og Sydafrika.